Byd velkommen med et glas frisk mousserende kirsebærvin. Frederiksdals mousserende kirsebærvin RØD er halvtør og fyldt med kirsebærsmag. Farven er dybrød og fungerer perfekt som velkomstdrink, eller bare når det hele skal være lidt festligt.
Frederiksdal RØD er produceret på Stevnskirsebær fra vores egne plantager tilsat pærer fra Lolland. Stevnskirsebærret, som vi har på Frederiksdal Gods, er rigt og yderst koncentreret.
Kirsebærret er med til at give intensitet og tyngde til vores mousserende vin. Vin af pærer er elegant og let. Når man blander pærer og kirsebær, får man den perfekte kombination af pærernes lethed og kirsebærrets intensitet. Pærerne er presset direkte for at fremstille en så let og elegant vin som muligt.
Pærer og kirsebær gærer separat, så vi efterfølgende kan finde det unikke blandings-forhold – frugt opfører sig nemlig forskelligt år efter år. I denne version er forholdet 60 % kirsebær og 40 % pærer.
Efter blanding har den fået bobler ved en anden gæring efter charmat-metoden.
Specifikationer
750 ml
Alkohold procent 10,50
Er perfekt sammen med Cheese Cake, salte nødder eller tørre oste.
Gastronomi
Jordbær, hindbær, kirsebær, cheesecake med friske bær eller frugt på toppen, som velkomstdrink eller bare som et læskende glas vin på terrassen. Nydes afkølet.
Ratings
Bedst i kategori - Kåret som årets bedste danske mousserende frugtvin ved Dansk Vinskue 2020
Dansk Vinskue 2021 - Guldmedalje
Vinkreutzer 91 / 100 - ...den bedste til dato.
Vinbladet 89 / 100 - Stor styrke, dejlig renhed og nydelig friskhed - 4 stjerner
Serveringstemperatur
8-10 ° C